En ny begyndelse

Min (sygdoms) historie

Jeg er født i de glade 60’ere, hvor få – eller ingen, vidste hvor farligt tungmetaller (som f.eks kviksølv) var og er. Der blev sprøjtet mere og mere på marker/afgrøder og rygning var ligeså almindeligt som at tage sit daglige bad.

I vores familie, som i de flestes, fik vi hovedsageligt kød, kartofler og sovs – og grøntsager var en ret lille del af tallerkenen, hvis det overhovedet var der. Franskbrød med smør og pålægschokolade var også noget, jeg jævnligt indtog. Vi var hele familien glade for søde sager, kage, slik, desserter osv.

Mine forældre røg begge og fortsatte hele min barndom. De stoppede, da jeg var halvstor pige.

Som barn fik jeg ofte halsbetændelse og jeg udviklede allergi for græs, visse dyr og støv. Jeg fik en del antibiotika. Som 8 årig fik jeg fjernet mandler, det gjorde man ofte dengang, siden har man fundet ud af, at mandlerne faktisk har en funktion (mærkeligt nok 😊hvorfor sku man ellers have dem), så i dag fjerner man dem ikke uden videre.

Jeg havde en del huller i tænderne som barn og fik (som alle andre) amalgam i tænderne. Der er kviksølv i, det er super farligt, virkeligt dumt at placere det i tænderne! I dag er amalgam forbudt, men mange er blevet skadet af deres plomber, idet de frigiver kviksølv.

Industrialiseringen har betydet masser af fremskridt for vores samfund, men samtidig betød/betyder den, at der bliver udviklet mange skadelige stoffer/kemi som vi udsættes for på forskellig måde i naturen, madvarer, materialer, drikkevand osv. Forureningen stiger via fabrikker og biler og vi udsættes massivet for giftstoffer som aldrig før. Vores jord er mere og mere udpint og mangler mineraler.

Mængden af forarbejdet og udpint samt sprøjtet mad stiger og stiger, selv om der heldigvis også er andre der forsøger at sælge bedre fødevarer. Men industrien er interesseret i at skabe billige varer, som vi så køber, fordi de er billige og måske smager godt selv om de ofte er fuld af sukker og salt, som skaber afhængighed. Portionerne er blevet større og større (McDonald f.eks) og der følger gerne cola med, som mange bliver afhængig af. Det var jeg også i en periode. Slik kan efterhånden fås alle steder, selv i byggemarkeder!

Jeg spiste ret usundt, sukkerholdigt, men fik også en del sundt indimellem og da jeg blev ældre, trænede jeg en del og holdt vægten nede, men med årene svingede min vægt op til 20 kg.

Som 23-årig fik jeg indopereret brystimplantater.

Jeg begyndte at få maveproblemer allerede som ret ung og det blev tiltagende værre. Havde ofte trykkende smerter, luft i maven og særlig ondt om natten.

Jeg var igennem to skilsmisser, som begge tog på mig, særligt den sidste, som det tog mig over et år at komme over.

Jeg fik herpes, kondylomer og en tiltagende kløe i skridtet. Min læge skrev den ene creme efter den anden, men det hjalp aldrig i længere tid.

I 30 erne blev jeg gift med min nuværende mand. Vi fik vores søn, da jeg var 36 år. Jeg havde en periode, hvor jeg var langt nede, havde svært ved at vænne mig til mor-rollen, tab af frihed og hormoner som ræsede op og ned. Samtidig elskede jeg vores søn utrolig meget, og heldigvis blev det bedre og bedre som tiden gik med mor-rollen.

Jeg færdig gjorde min uddannelse som pædagog efter barselsorlov.

Da jeg var 40 år, var jeg klar til at blive mor igen, det lykkedes dog aldrig, måtte have 2 udskrabninger, der ikke blev til fostre.

Jeg fandt selv ud af, at jeg havde lichen sclerosus, den første gynækolog mente ikke det var det, men det gjorde hudlæge, da jeg kom i anden anledning, men havde udbrud og bad ham se på det. Og han var ikke i tvivl, det var LS. Det er autoimmun sygdom.

I 2005 var mine implantater 18 år gamle og skulle udskiftes, da de var i stykker. Jeg fik nye sat ind og det var ikke godt, der kom betændelse og jeg fik igen antibiotika og endte med at få dem ud, hvilket jeg i dag er super glad for.

Men nu blev jeg rigtig syg. Dels havde jeg næsten hele tiden, eller meget ofte, ondt i maven. Jeg gik på arbejde med svingende symptomer; Kulderystelser, varmefornemmelse i hovedet, maveproblemer svingende fra irriterende trykkende smerter til krampeagtige smerter, følelse af uvirkligheds-følelse, ked af det, træt, kunne ikke overkomme noget, hjertegalop, svimmelhed/følte mig fuld, muskelsmerter og snurren i hænder og fødder.

Jeg kontaktede flere gange lægen, som ikke anede, hvad han skulle stille op med mig. Han skrev det ene efter det andet præparat op, men det blev blot værre og værre. Jeg blev indlagt på vores søns fødselsdag. Jeg fik morfin at slappe af på, og der blev taget diverse blodprøver og urinprøver og jeg blev indstillet til diverse undersøgelser. Røntgen af tyndtarm og it-scanning, koloskopi, gastroskopi. Ingen undersøgelser viste noget unormalt, men koloskopien i højre side måtte afbrydes, da jeg havde voldsomme smerter.

Jeg var indlagt 3 gange med akutte smerter, men de kunne ikke hjælpe mig på sygehuset. Den sidste gang jeg kom derop, var efter en nat, hvor jeg vågnede og var helt rundt på gulvet, meget svimmel, kvalme, rystede, mavekramper og diarre og oveni fik jeg et angstanfald, hvor jeg hyperventilerede. Der kom en læge hjem til mig som SÅ på mig, på helt bogstaveligt vis, han havde slet ikke hænderne op af lommen en eneste gang. Han snakkede lidt om diarre og vigtigheden af væske – og så gik han.Jeg var utrolig fortvivlet og om morgenen ringede jeg til sygehuset, hvor jeg kom til at tale med en meget sød oversygeplejerske, som i øvrigt var den eneste, jeg virkelig havde tillid til senere, desværre havde hun ikke det store at skulle have sagt, og hun vidste naturligvis heller ikke, hvad jeg fejlede, men hun kunne godt se, at jeg fejlede noget, det var hun aldrig i tvivl om, har hun fortalt mig, hvilet var trøst i hospitalsverdenen, hvor flere læger undersøger én, og hvor deres redskaber er medicin og kirurgi og hvor irritabel tyktarm bliver skraldespanden for visse lidelser, de ikke kender til. En læges viden om kost er ofte meget begrænset, de har deres fokus på medicin, hvilket er naturligt i forhold til deres uddannelse, men det efterlader jævnligt mennesker fortvivlede, idet de ikke ved, hvad de fejler, eller man kommer i kassen med psykiske problemer.

Jeg passede mit arbejde indimellem i starten, men i maj måned skulle jeg have weekend-vagt på jobbet, og havde som sædvanlig ondt i maven, en også samtidig en ubehagelig følelse af at være ”være ved siden af mig selv”, jeg følte mig ikke til stede. Skulle ud og handle med beboer, men kunne slet ikke koncentrere mig, havde det rigtig dårligt. Da vi kom tilbage, kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne overskue at være der, mine ben rystede og jeg endte med at ringe til min søster, som kom i løbet af 10 min. Og hentede mig. Jeg var ked af det og havde dårlig samvittighed over, at skulle ringe til vikar. Havde ikke drømt om, at jeg blev sygemeldt 5 måneder.

Da jeg havde ro til at koncentrere mig om at passe på mig selv, begyndte jeg at søge alternative behandlere, fik kendskab til tidens ”trend” om overvækst af candida, det passede godt på mig. Jeg besøgte Nordic Lab. I KBH. og fik taget diverse prøver, der var utrolig meget, jeg ikke kunne tåle. På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad jeg ved i dag om candida.  Jeg fik også hjælp af Eva Lydeking, som er forsker og alternativ behandler og har skrevet en del bøger. Det korte af det lange er, at jeg på grund af diverse tilskud og meget begrænset repertoire indenfor mad, nemlig hovedsageligt grøntsager, fik jeg det langsomt bedre og bedre. Den første tid blev det dog værre på grund af udrensning. Jeg tænkte i starten meget på, hvornår jeg igen kunne spise ”normalt”. Der gik mellem et halvt og et helt år, så havde jeg det godt, var 14 kg lettere og begyndte så småt at indføre forskellige af de ”forbudte” fødevarer. Som årene gik, spiste jeg mere og mere forskelligt og følte det gik ok, dog levede jeg stadig sundt, det vil sige, hvad jeg antog var sundt, idet der var så meget, jeg ikke vidste, som jeg ved i dag.

Årene gik, jeg havde det ok, men fik dog jævnlige udbrud af LS og da jeg kom i overgangsalderen kom nye problemer til, svedeture, nervesmerter, træthed, ondt i halsen, som blev mere kronisk. Stille og roligt voksede problemerne og et skillepunkt var, da min mand og jeg var med til at fejre mine forældres diamantbryllup på et weekendophold, og jeg følte mig syg, træt og på mange måder slet ikke tilpas. Jeg besluttede, at nu måtte jeg – igen – tage ansvar og gøre ekstra indsats for mit helbred.

Jeg havde lånt ”den medicinske seer” på biblioteket, anbefalet af min mors veninde, og var så småt begyndt at læse i den, men havde ligesom ikke taget den ind, da det virkede overvældende og skræmte mig, jeg orkede bare ikke, at jeg fejlede det, som det så ud til, jeg fejlede.

Men så begyndte jeg at læse mere og mere og jo mere jeg læste, jo mere mening gav det, og utrolig mange brikker faldt på plads, også fra fortiden. Her var virkelig noget, der kunne bruges og som jeg måtte gå ind i.

Og herfra kommer vi så til min rejse med AW og alle de andre ligesindende som har hjulpet, og stadig hjælper mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *